Spørgsmål og Svar
| 1) Kan jeg bruge call-back
service fra min mobiltelefon ? |
| Ja, du kan bruge din mobiltelefon
til call-back service. Dette kan gøres med meget store
besparelser. Vælg ”Denmark Mobile” hvis du
ønsker priser på telefoni på en given destination
via mobiltelefon. |
| 2) Hvor lang tid går
der fra min tilmelding til min konto er oprettet, så jeg
kan bruge call-back service ? |
| Ca. 2-3 arbejdsdage, som regel
dog mindre. |
| 3) Kan jeg betale på
anden måde end med kreditkort ? |
Nej, dette er den hurtigste,
billigste og desværre også eneste måde at
klare betalingen på.
Du kan benytte Visakort, Mastercard, American Express og Diners
Club. |
| 4) Kan de personer jeg
ringer til i udlandet også benytte sig af call-back ? |
| Ja, faktisk findes størstedelen
af vores kundeunderlag i udlandet. Husk at call-back fungerer
begge veje fx Danmark - Australien og Australien - Danmark,
prisen er den samme. Personer i udlandet kan enten tilmelde
sig på en separat konto, eller du kan tilmelde dem på
din konto med et ekstra call-back nummer. Det er naturligvis
gratis at tilmelde ekstra call-back numre på kontoen,
så hvis du har familie eller venner i udlandet kan de
altså ringe på din konto. |
| 5) Er taksterne/priserne
afhængig af USD-kursen ? |
| Ja, taksterne er afhængige
af USD-kursen på faktureringsdatoen. Beløbet vil
fremgå i USD på din kreditkortopgørelse men
bliver debiteret i Dkr. Endvidere kan du løbende følge
dit forbrug under menuen ”selvbetjening”. |
| 6) Er der nogen form for
gebyrer i forbindelse med tilmeldingen ? |
| Nej, du betaler kun prisen
for de opkald du foretager. Tilmeldingen er gratis og abonnementet
på servicen er ligeledes gratis. Ønsker du at opsige
aftalen, kontakt os da venligst, - eller endnu nemmere: foretag
ikke flere opkald. Hvis du i 6 mdr. ikke har brugt din konto
bringes den automatisk til ophør. |
| 7) Kan jeg holde mig løbende
orienteret om mit forbrug ? |
| Ja, på din skriftlige
bekræftelse, som du modtager via mail 2-3 dage efter tilmeldingen,
får du adgangskoder til at benytte vores online regningsservice
(se under menuen ”selvbetjening”). Her kan du online
se, hvem du har ringet til, hvornår samtalen har fundet
sted og hvor meget samtalen har kostet. Endvidere kan du ændre
dit call-back nummer, så du kan benytte call-back servicen,
når du rejser rundt i verden. |
| 8) Hvad er et access-nummer? |
| Access-nummeret er det personlige
nummer, du ringer til i USA. Nummeret får du sammen med
bekræftelsen via mail 2-3 dage efter tilmeldingen. Du
kan makismalt have 4 access-numre tilknyttet din konto. |
| 9) Er opkaldet til mit
access-nummer gratis ? |
| Ja, opkaldet til dit access-nummer
er gratis, da der ikke opnås forbindelse. |
| 10) Hvad er et call-back
nummer ? |
| Call-back nummeret er det
nummer, du bliver ringet tilbage på, når du har
ringet til dit access-nummer. Ofte vil dette nummer være
dit private mobil- eller fastnetnummer. |
| 11) Hvad er et speed-dial
nummer? |
| Hvis der er et nummer du
ofte benytter i udlandet, kan du på din tilmeldingsformular
få oprettet det som et speed-dial nummer. Når du
har modtaget dit opkald på dit call-backnummer og får
klartone, trykker du en kode fx #3 (koden får du i din
bekræftelse via mail) hvorefter det ønskede nummer
automatisk ringes op. Du kan også senere oprette speed-dial
numre på selvbetjeningssiden. |
| 12) Hvad er kredit-max
? |
| På din tilmeldingsformular
bliver du bedt om at angive ca. forbrug pr. måned pr.
telefonnummer du har tilmeldt call-back servicen. Kredit-max
er en sikkerhedsforanstaltning imod misbrug af din konto, idet
kontoen bliver spærret for yderligere forbrug over kredit-max
i indeværende måned. Det ved tilmeldingen angivne
beløb er dit foreløbige kredit-max, som du senere
kan forhøje ved at kontakte TeleLink via mail. |
| 13) Hvilke kreditkort kan
benyttes ? |
| Der kan benyttes Visa, Mastercard,
American Express og Diners Club. HUSK at informere TeleLink
hvis du ændrer eller fornyer dit kredtikort. |
| 14) Er kvaliteten i orden
? |
| Ofte er kvaliteten bedre
end hos din nationale telefoniudbyder, da der benyttes nyeste
digitale teknologi inden for synkront bredbåndsnetværk……
og hvis dette ikke siger dig noget, kan vi kun anbefale at du
prøver. |
| 15) Hvordan benytter jeg
call-back service når jeg rejser ? |
| Du kan til hver en tid ændre
dit call-back nummer via din personlige online konto (se i øvrigt
under menuen ”selvbetjening”). Dit call-back nummer
bliver ændret til det nummer, du har adgang til, - uanset
hvor i verden du befinder dig. Ændringen kræver
naturligvis adgang til internettet. |
| 16) Kan man lave call-back
på en enklere måde? |
| Som udgangspunkt er fremgangsmåden
altid den samme. Du ringer til dit access-nummer, lægger
på, bliver ringet op og ringer herefter til det ønskede
nummer. Men hvis du lægger dit access-nummer ind i dine
hurtigvalgsnumre på din telefon (findes på næsten
alle trykknaptelefoner) er det selvfølgelig nemmere.
På din tilmelding kan du også vælge speed-dial
numre, hvis du benytter samme nummer ofte. Du får i din
bekræftelse en kode fx #2, så du ikke behøver
at taste hele nummeret hver gang. |
| 17) Mit firma bruger hovednummer
+ lokalnummer (ekstentions), er det muligt med call-back. ? |
| Ja, ved tilmeldingen har
du mulighed for at vælge lokalnummer ud for hvert call-back
telefonnummer. |
| 18) Kan jeg benytte call-back
på min mobiltelefon når jeg rejser ? |
| Ja, hvis du fx tager på
ferie i Spanien og skal ringe til en ven i USA på din
mobiltelefon, betaler du prisen Danmark – USA ifølge
TeleLinks prisliste. Du betaler dog selv taksten (roaming) fra
Spanien til Danmark til din sædvanlige mobiltelefoniudbyder. |
| 19) Hvad er sammenhængen
mellem TeleLink og United World Telecom (UWT) ? |
| TeleLink er oprettet som
agentur for UWT i Skandinavien. Derfor er TeleLink kun formidler
af kontakten mellem abonnenten og UWT. Rent juridisk laves kontrakten
i forbindelse med oprettelsen af en call-back konto mellem abonnenten
og UWT. Læs endvidere ”betingelser” under
tilmeldingsformularen. |
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
TeleLink eller United World Telecom.
Se også www.telelink.se
på svensk, www.tele-link.biz
på engelsk,
www.utenlandstelefoni.com på norsk og
www.telefoni.as på dansk
|
|
|